DK-corona 06. april

Min anbefaling ift. genoplukning er, at vi udskyder den gradvise og kontrollerede genåbning af Danmark med to til tre uger til /midten/slutningen af april. På det tidspunkt vil smittekurven iflg. alle prognoser være fladet ud og stabilt på vej ned. Man vil herved have købt sig tid til at indkøbe/producere og fremskaffe de værnemidler, som sundhedssektoren akut skriger efter. Man vil samtidig have et mere udbygget og verificeret erfaringsgrundlag fra andre lande. Derudover vil man, nu hvor man kraftigt har øget antal af corona-test, have meget mere styr på sporing og smittekilder i og med, at vi i mindst mulig grad cirkulerer rundt i samfundet. Endvidere vil man til den tid, kunne aflæse danskernes adfærd i påskedagene i smittekurverne. De opererer jo med en to ugers forsinkelse.
Og fremfor alt vil man, i langt højere grad, have købt sig tid til at planlægge den trinvise genåbning.

At “åbne op” lige netop i de dage hvor smitte-kurven er for opadgående virker lidt gambler-agtigt. Og emmer … muligvis .. lidt af pres fra erhvervslivet.

Som jeg læser det rundt omkring i diverse grupper ( bl.a. Familiepolitisk netværk med 11000 medlemmer ) skaber den, måske lidt, forhastede genåbning stor, men kvalificeret utryghed rundt omkring i hjemmene. Familierne er simpelthen mere end parate til at tage nogle uger mere med afsavn og nedlukning, og denne solidariske offervilje mener jeg Mette Frederiksen skal tage i mod.

Det var min anbefaling …. ?

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.