100 dage til US-election

Det virker uforståeligt at Trump lige nu i nogen us-polls scorer højere end Hillary Clinton. Som om, at jo mere groteske hans udmeldinger ér, jo mere scorer Trump.
Men det fortæller, muligvis, historien om et segment i vælgerbefolkningen som er så hamrende utilfredse med The Establishment, at de er villige til helt at vælge at se bort fra Trumps groteske udtalelser og manierede facon. De griner af det – og jo mere forargede The Establishment reagerer – jo mere bekræftes de, vælgerne, i Trumps berettigelse. Vælgerne ved det, og Trump ved det. Hans opbakning er et råt og umiddelbart udtryk for denne utilfredshed.
Fra Trumps side er det sandsynligvis en helt klar strategi . Og, sandsynligvis den eneste. Hvis Hillary-lejren går i denne “fælde” dvs. begynder udelukkende kun at “hamre på udtrykket” i stedet for aktivt, at “solidarisere sig med substansen”…….kan Hillary tabe til november. Jeg mener faktisk at Hillary bør “overse” Trumps lokkemads-fantasterier og i stedet, direkte og solidarisk, henvende sig til dette utilfredse “segment” i vælgerkorpset. Trump satser alt på, at hun ikke gør det…..tror jeg .

Dette indlæg blev udgivet i Samfund. Bogmærk permalinket.