Irak-kommision – Ja Tak ! #2

FN erklærede Irak-krigen ulovlig. Om det var dét, som fik Fogh til at tjekke med udenrigsministeriets jurister om han (Fogh), efterfølgende kunne kræves udleveret til Krigsforbryderdomstolen i Haag, kan vi kun gisne om …

• Hans Blix (daværende chef for FN’s våbeninspektører):
“Hvis vi havde fået et par måneder mere, ville vi have været i stand til at undersøge alle de steder som CIA og de andre efterretningstjenester havde givet os. Og eftersom der ikke var nogen masseødelæggelsesvåben, ville vi have rapporteret det til både sikkerhedsrådet og til efterretningstjenesterne, og jeg tror det ville have været meget svært for dem at starte krigen under disse betingelser. “

Venstre forsøger sig nu med, at præmissen for at gå i krig mod Irak blev ændret fra “Iraks masseødelæggelses-våben” til: “Saddam vil blæse på FN” ( frit oversat ).

Men læs så nedenstående afsnit VI i den FT-beslutning om at gå i krig mod Irak, som blev vedtaget med et meget lille flertal.

• Fra FT-beslutning / Irakkrig ( 18. marts 2003 ):
“VI. Regeringen finder, at et dansk militært bidrag til en multinational indsats i Irak vil medvirke til at fjerne truslen mod den internationale fred og sikkerhed i regionen. Et militært bidrag vil samtidig være i overensstemmelse med den hidtidige danske politik over for Irak og med den danske ikke-spredningspolitik i relation til masseødelæggelsesvåben. Endvidere vil et militært bidrag ligge i naturlig forlængelse af den traditionelle danske indsats for at medvirke til at styrke den internationale retsorden.”

Ups – der fandt du “masseødelæggelsesvåben” – det gjorde Hans Blix ikke …

Genindsæt Irak-kommisionen … NU!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.