Jeg vil gerne lige slå et slag for, at det vi oplever i disse tider ift. uenighed og markante divergerende opfattelser, ikke bør tages som udtryk for ( uønsket) splittelse. Uanset hvor meget vi deler os på anskuelser og hvor forskellige disse end er – er de dog udtryk for en fælles platform og grundholdning vi deler; nemlig vores demokrati, hvor enhver er fri til at ytre sin anskuelser.
Jeg ser ikke noget farligt i, at der diskuteres højlydt. Det er først farligt, hvis vi definerer uenighed som “farlig”. Så er det først vi lægger et lag af uforsonlighed … og angst for hinanden.
Uenighed er demokratiets vækstfaktor – og det vil være helt misforstået, hvis vi begynder, at tolke uenighed som splittelse. Udtrykt uenighed er netop udtryk for vores fælles grund … den demokratiske – og det er derfor helt misforstået at tolke selve uenigheden som splittende … det er faktisk modsat.
Et åbent højtråbende demokrati med temperament … så godt.
Go’da