Jeg hører nu til morgen, at det regeringsoprettede råd kaldet “stresspanelet” forslår at nedlægge Skoleintra samt droppe det nye Aula. Bagrunden er …. yup du gættede rigtigt … at det stresser alle parter dvs. forældre, skole og elever.
Intra er et overmåde praktisk stykke informations og dialog -værktøj. Jeg/vi har selv brugt med stort udbytte i alle årene på Gjerrild Bønnerup Friskole.
Hvordan man, ved at nedlægge Intra skulle kunne reducere “presset” har jeg svært ved at se. Uden intra vil det blive op til eleverne at viderebringe alle informationer fra skolen. Lærere skal efterfølgende have bekræftet at information er leveret – og de skal modtage et hav af sedler i form af diverse bekræftelser, tilmeldinger, indkaldelser etc.
I praksis risikerer vi, at man placerer ansvaret for den vigtige forældre/skole-kontakt på barnets “bord”. Der er, med andre ord et gensidigt voksenansvar der skal leves op til mellem skole og forældre.
Intra opfylder et reelt behov for den løbende og praktiske dialog mellem skole og hjem. Hvis man fjerner det, vil der ske det at al skole/hjem vil blive lagt over i facebookgrupper, hvorved man forærer det psykopatisk datagrådige facebook tonsvis af data.
Brug af Intra kræver en vis form for selvdiciplin. Hvis man undlader at bruge det til brokkerier og “pædagoiske principdebatter” er der ingen stress forbundet med at bruge det .. tværtimod. Er der behov for mere dybtgående og afklarende dialog anvender man bare Intra til indkaldelse til skole/hjem-samling.
At lukke Intra svarer til at brænde biblioteket ned pga. af én “uforståelig bog” på reolen …..
…. eller, er der noget jeg overser ….?
Læs om Stresspanelet her