§ 108, PåvirkningsLoven m. straframme op til 12 år ….. på vej til dig …. og dig … og dig …. og dig … og dig .. og mig = det danske frie samfund
” det er selvfølgelig sådan, at hvis du ikke protesterer – så bliver du medvirkende til tyraniet – anderledes kan det jo ikke være ” /Eva Schmith
Som medstifter af Censurrapporten tilbage i 90’erne og derfor “nøje følgende” ytringsfrihedens vilkår gennem årene, erindrer jeg ikke noget tidspunkt i nyere tid, at vores ytringsfrihed har været mere truet og under konstant angreb end den er i disse år.
Denne såkaldte “påvirkningslov” er nok det mest fundamentale skud for boven, vores ret til at tænke og tale frit har været udsat for.
Lad os slå fast med det samme: “Påvirkningsloven” er en gummilov, som kan ustrækkes efter statens behov og behag.
Uddrag af lovforslag:
“3.3.2. Påvirkningsvirksomhed skal efter lovforslaget forstås som virksomhed, der udøves med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse. I begrebet påvirkningsvirksomhed ligger, at virksomheden har til formål at få nogen til at mene noget bestemt eller foretage en bestemt handling. Påvirkningsvirksomheden skal være rettet mod beslutningstagning eller den almene meningsdannelse for at være strafbar, og den kan være rettet mod beslutningstagning eller den almene meningsdannelse både i Danmark og i udlandet.”
( den sidste sætning kan få én til at mistænke, at lovforslaget er bestillingsarbejde fra fx Nato. Men det ved vi ikke …. endnu, men vi kan jo holde øje med vores EU-naboer om der foreligger eller kommer lign. lovforslag i den kommende tid ).
Men tilbage til det vi ved.
Forestil dig, at du vil argumentere for, at det russiske folk på ingen måde ønsker at agere agressivt overfor vesten – fordi du mener at de ligesom andre folkeslag dybest set og inderst inde “blot” ønsker at leve i fred og fordragelighed … som alle andre mennesker på vores planet. Og, at du mener og fremfører i offentlige blogs/debatfora etc., at vestens retorik, oprustning og anspændte fjendebilled bidrager til og kun har til formål, at eskalere spændingsniveauet mellem øst og vest.
Forestil dig så, at Putin fremfører samme pointer mhp.,at reducere vestens oprustning og propaganda mod Rusland. Dette har han faktisk gjort i et interwiev med vestlige nyhedsmedier, hvor han gentagende gange sagde således: “jeg ved ikke hvad jeg skal sige – hvor mange gange jeg skal sige det – eller hvordan det skal formuleres så I forstår, at Rusland ikke har nogen agressive hensigter ift. vesten.
Pointen i dette er ikke om Putin taler sandt; men at din argumention nu er i samklang med Ruslands interesse og det arbejde man må formode deres efterretningstjeneste osv. udøver i det skjulte.
Du har nu gjort dig skyldig i forsøg på påvirkning af den almene debat – i et andet lands tjeneste.
( straframme – under skærpende omstændigheder – er 12 år )
Alene tilstedeværelsen af “Påvirkningsloven” vil – alt andet lige – medvirke til at skabe en indre bekymring/frygt for, om man nu ved sit debatindlæg og synspunkter er i gang med at “påvirke” …. og hvis i tvivl …. undlader man. Avs …. ikk’ ?
I lovforslaget fremføres/indrømmes det sort på hvidt, at “Påvirkningsloven” ér en indskrækning af ( i hvert fald ) den materielle ytringsfrihed . Alligevel konkluderer man ( sort på hvidt ), at lovforslaget ikke berører grundlovens §77 …
Lovforslaget § 108 Påvirkningslov her.
Se dokumentaren her ( Bjørn Elmquist, Eva Smith, Preben Wilhjelm ).