Det hér…..er altså vigtigt.
Jeg tror mange af os der voksede op i 60/70’erne har en velfunderet ballast og immunitet når det kommer til de resultatkrav som den kollektivt neurotiske mani med at måle, veje og teste alt og alle, og især skoleeleverne, fører med sig i dagens DK. Men, jeg er sq ikke helt så sikker på at vores afkom lige har arvet den sunde ballast og fået immuniteten med sig…desværre. Og presset ér massivt. Der skal måles og vejes nu. Focus i undervisningen testorienteres uundgåeligt . Men, denne ensidige vægten af testresultater gør os alle dummere. Både dem der måles….og dem der måler.
Indvendingen kan være “jo jo Mads – men der stilles helt anderledes krav i dag end dengang” . Og det er såmænd korrekt nok. Men der er et svælg i mellem hvad den etablerede undervisningssektor tror der kræves ift. hvad erhvervslivet faktisk efterlyser. Der efterlyses ikke anspændte paratvidens-automater. Der efterlyses derimod balancerede mennesker, som kan manøvrerer og orienterer sig kreativt i nuet og situationen. Som har øje for muligheder.
Men, det er ikke den slags mennesker test-manien fremelsker….tværtimod. Vi fremelsker mennesker, som tilkobler stress med det at lære.
….Og nåja, så for ikke at lade vores børn og unge helt i stikken – betyder det , at vi, som har ballasten skal sætte hælene i og modsige måler-manien når vi møder den . Stille spørgsmålstegn ved den terminsprøve/eksamen/multiple-choicetest ( læs stikprøve-kontrol ) som ikke, fra elevens oplevelse, evner fyldestgørende at “tømme” eleven for viden og evner.
…og læs så her :