Jeg ser rundt omkring, at “den store krammer” meget langsomt og gradvist vil blive réetableret mennesker iblandt.
Jeg vil gerne, og i den sammenhæng, lige slå slag for det gode gamle håndtryk, som efterhånden er lidt urimeligt undervurderet.
Jeg holder meget af håndtrykket , og er knap så begejstret for krammeri i flæng, endsige som standard.
Håndtryk: Labben frem – øjenkontakt – dav! – så er der kontakt, og rummet i mellem os deles.
Krammer: …. noget sammenfiltret kluddermor, hvor man faktisk ikke kigger på / eller ser hinanden, man ser nærmest bort fra hinanden – underligt sammenflydende og goppelagtigt og: Gad vide hvornår vi “slipper” …..
Den overdrevne brug af de skrækkelige fleece-jakker har ikke gjort det bedre.
Nåe … men så altså – kram til familien og håndtryk til resten
Rigtig go’ søndag
