On the corona-road again.
Indtil vaccine – eller gudommelig indgriben forefindes eller indfinder sig, befinder vi os alle på Corona-road.
Kontaktal, reg. smittede, antal indlagte, sundhedsfaglige anvisninger osv. osv – er de vejskilte vi møder på Coronavej.
Lige nu viser skiltningen, at vi skal/bør sætte farten ned, hvis de fleste af os skal nå helskindede frem. Så det gør vi .. allesammen …. allesammen … også ungdommen.
Jeg tænker, at vi muligvis gør ungdommen en bjørnetjeneste, hvis vi ikke forventer samme solidariske samfundssind og opmærksomhed i “trafikken” som forventes af alle andre. Hvis vi behandler dem som special-børn i “tidlig SFO” misser de unge ganske simpelt den mulighed for essentiel modning, dels på det personlige plan og dels som de fuldgyldige samfundsmedlemmer de er og regnes for.
Det er en historisk, helt speciel, og krævende til det hudløse – periode, vi befinder os i. En dag blir’ de unge ældre, får børn og børnebørn og de vil med stolthed kunne berette hvordan de tog deres samfundstørn. Fordi det var påkrævet og forventet, at alle bar ved.
Og de vil vide i dem selv – at netop i denne periode udførte de og bestod en fælles samfundsmæssig værnepligt.
Denne modning og erkendelse fratager vi dem, hvis vi behandler ungdommen som special-børn i “tidlig SFO” … vi gør dem en bjørnetjeneste.
På veje og stræder forventes vi alle at afstemme vores kørsel og adfærd efter forholdene … også de unge trafikanter.
Samme forventning bør selvfølgelig gælde på Corona-road.
Et samfund bør aldrig undervurdere eller tale ned til sin ungdom.
❤️ De kan, og vil, det hele ……. så meget ❤️