Fri leg…

“Det skal ikke være forbudt at lave fri leg” – denne bemærkning afslører en afgrundsdyb uvidenhed og afstand til børn. Leg er pr. definition “fri”. Hvis det ikke er “frit” er det ikke leg…. men noget andet. Men nu vil Antorini have konverteret barndommen til “noget der nytter noget”. Det er synd for kreativiteten og synd for ungernes evne til at “være med sig selv” .
Legen er et af de få områder børnene har tilbage, hvor der ikke relateres til voksenverden, men kun til selvet og hinanden. Men nu skal legen gøres til noget man kan belønnes for, og åbenlyst eller indirekte bliver belønnet for af de voksne. Hvis den voksne kan se “nytten” bliver der rost. Man amputerer børnenes evne til at relatere til sig selv og føle “fylde” indefra. En del af opmærksomheden vil hænge hos den voksne der vurderer. Legen får ikke det frie forløb der kendetegner al leg….det blir’ til noget andet.