Martins tidsrejse

Vi skriver 1967 . Christiansborg/folketinget. Møde i salen. Martin Henriksen, som er blevet forvist til fortiden mhp. dannelse og grundlovsskoling i ånd og kød, ber’ om ordet.
Den besynderligt forvoksede danske barnekrop med et mind-set af anden etnisk oprindelse ( stik syd og 70 år baglæns ) stiger op på talerstolen: “Forslag til lov” får skabningen sagt og fortsætter : “Det vedtages herved som ufravigeligt krav, at: § der skal gives hånd – før tildeling af dansk statsborgerskab § ” .
En bombe af stilhed går af ……………………………………
…………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………..
Og så eksploderer det. Et brøl af latter bruser i salen – det blir’ ved og ved og ved. Så ebber det med besvær ud – og alle rejser sig og går i snapstinget. Baunsgaard, Groes, Skytte, og Hækkerup kluklér stadig. Hos Krag aner man en begyndende panderynken.
Tilbage står Martin i sin forvoksede barnekrop overvældet og blæst omkuld af danskhed.
…….. to be contiuned by ……..