DK-corona 15. april … genåbning …

Mens vi venter på vaccinen …….

Nu åbner vi vuggestuer, børnehaver og skoler. Og det må så være sådan … og vi bakker op og støtter .. selvfølgelig gør vi det.
Måske skal vi tage det roligt .. og måske ikke overdrevent bekymre os. Tiden vil vise det.
Men dét, som kan bekymre, er den til tider, lallende eufori hvormed medierne og nogle politikere ( ingen nævnt / ingen glemt ) omtaler åbningen. Vi burde alle være gravdybt-alvorlige ifm. at vi sender småbørn og pædagoger/lærere/forældre ud i dette ukendte farvand.

Det argumentatoriske kludetæppe for denne genåbning, med de mindste af os som frontkæmpere, er hæftet og riet sammen i alle syninger af “hvis og såfremt”.
………..
For det er et faktum at:
• Børn kan bære smitte
• At vi vil få, og faktisk kalkulerer med nye smittekæder ifm. genåbningen.
Man kan frygte, at klaphat-euforien tager overhånd, som i “sejren er vor” og hos nogle medfører letsindig risikoadfærd, som kan tippe læsset på få dage.
Med børnene ude i frontlinien – har der næppe på noget tidspunkt været mere massivt belæg for, at vi alle lever op til sundhedsstyrelsens anvisninger … gerne 110 %.

Det er, om noget, nu med trinvis genåbning, at vi som samfund er maximalt sårbare – og det er ikke tid for eufori.
…. den er ikke hjemme … endnu.

All the best 😁

Dette indlæg blev udgivet i Samfund. Bogmærk permalinket.