Ulovlig download vs. misbrug af retssystemet

Advokatfirmaet Njord Lawfirm har indenfor de sidste år sendt en tsunami af stævninger ud til sagesløse borgere med beskyldning om ulovlig download samt krav om betaling på mange tusinde kroner. Ordlyden, tonen og specifikke formuleringer i henvendelserne fra Njord er stort set enslydende. Det samme er det beløb de forlanger ( typisk 7.500,- ). Brevene lægger op til, at sagsøger aktivt skal bevise sin uskyld, hvilket normalt betegnes som ”omvendt bevisførelse”, og det har vi altså ikke i Danmark …. vel ?

En karakteristisk reaktion hos de sagsøgte er en følelse af, i ét hug, at være malet op i et hjørne. Det kan være sin sag at huske præcist ,hvor man befandt sig, og hvad man lavede 3 år tilbage i tiden. Og med udsigten – og en risiko for at tabe en civil retssag – hvor man dømmes til, udover påkravet, at betale sagsomkostninger 20.000,00 – 30.000,00 kroner, vælger mange at indgå et frivilligt forlig hvor man kan ”slippe” med at betale fra et par tusind kroner. Brevene skrives i et aggresivt og meget kontant jurasprog og opleves af de fleste som intimiderende og ”skræmmende”. Og dét med det skræmmende er tilsyneladende en del af Njords strategi og forretningsmodel. Det handler om at skræmme sagsøgte til at indgå forlig … inden retssag påbegyndes. Med de tusindvis af udsendte og enslydende stævninger – vil der være tale om en rimelig indtjening …. mildt sagt.

I de tilfælde hvor sagsøger nægter forlig, og sagen føres for retten – fremfører Njord et stykke software ( Maverick-monitor ) som u-imodsigelig bevisbyrde. Njord anvender selv ”ubestidt pålideligt” om dette software – hvilket jo kan få enhver ikke-IT-kyndig dommer til at skamme sig. Det har desværre vist sig, at den danske dommerstand og det danske retsvæsen er omtent 100 % IT-blanke. Dette betyder, at det i retssystemet ikke engang vides, hvilke spørgsmål man kunne stille til softwaren eller rejse kvalificeret faglig tvivl.

Søgsmålene er “allover” og dækker hele landet. Familier – ældre pensionister osv. En dement kvinde på plejehjem modtog stævning …. En anden ældre dame beskyldes bl.a . for at have delt en pornofilm op til flere hundrede gange.

Njords såkaldte beviser er IP-adresser, som er en pendant til din telefons nummer, indsamlet via et stykke software kaldet Maverick Monitor . I Njords sagsfremlægning fremstilles dette software som “ubestridt pålideligt” – uagtet at det er påvist, at værktøjet kan have en fejlprocent på op til 50 % . MaverickMonitor består af mere end 140.000 kodelinier …. og når Njord kalder Maverick for ubestridt pålideligt – må man antage, at det er helt uden ”bugs” . Og her kan du jo spørge dig selv om, hvorfor dine programmer på din PC ustandselig kræver opdatering …. yep – det er for det meste rettelser i softwaren. Men ingen ”bugs” i maverickmonitor … ret imponerende. Alligevel findes der opgraderede versioner af dette Maverick-software .. så et eller andet bliver forbedret undervejs…

Tirsdag d. 17.12.19 kl. 21.55 kan du se en DR-dokumentar om disse sager. Det skulle du gøre.

Derudover findes der en nu, ret velpolstret FB-gruppe – udelukkende omhandlende disse sager. Gruppen består af sagsøgte – advokater – IT-kyndige og andet godtfolk.

Gruppens formål er at udbrede kendskabet til sagerne, rådgive – og få sat en kæp i hjulet på denne kyniske pengemaskine. Du kan indmelde dig her: https://www.facebook.com/groups/546979632481666/

Og link til DR-dokumentar – du kan se den allerede nu på websiden:

https://www.dr.dk/drtv/se/staevnet-for-porno_150972

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *