Rettidig omhu … Lars Løkke

#rettidig_omhu

Kære Lars Løkke Rasmussen
Jeg har respekt for din udtrykte afstandtagen ift. Stram Kurs v. Rasmus Paludan .

Spørgsmålet er bare om det er nok .. 
Lige nu i vores folkeskoler foregår der ubehagelige “drillerier” i skolegårdene. Børn i alle aldre og farver blir’ mødt og drillet med, at de snart blir’ smidt ud af Danmark. Samme børn kan nu, ifm. valgkampen, høre “truslen” i radio og på TV . Der er allerede nu historier om børn, der kommer grædende hjem. 
Måske er det tidspunktet lige nu, at indkalde til pressemøde, og på samtlige landsdækkende kanaler fremsige følgende:

“Kære muslimske medborgere
Et menneskegoldt træ har rejst sig og kaster lige nu skammens skygge over vort land. I hører i disse dage de værste og mest menneske-kolde og menneske-foragtende gloser i mands minde, rettet mod jer. I trues med deportion og det, som er værre. 
Jeg fortæller jer nu; at intet af dette kommer nogensinde til at ske. Jeg gentager: Intet af dette kommer nogensinde til at ske.
I er danskere på lige fod med resten af jeres medborgere. Jeres ret er indskrevet i vores fælles grundlov. En grundlov, som ejes af os alle. 
Jeg beder jer indtrængende om at videregive mine ord til jeres børn, naboer og andre som måtte være blevet utrygge. 
Kære venner – I er værdsatte og skattede medborgere i vores allesammens Danmark – og Danmark er jeres trygge havn og hjem. 
Disse var ordene.
Jeg ønsker os alle sammen et godt valg.”

Er du der Lars …. Statsminister for hele Danmark ?

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.