… at påvirke samfundsdebatten … §108

§ 108, PåvirkningsLoven m. straframme op til 12 år ….. på vej til dig …. og dig … og dig …. og dig … og dig .. og mig = det danske frie samfund

” det er selvfølgelig sådan, at hvis du ikke protesterer – så bliver du medvirkende til tyraniet – anderledes kan det jo ikke være ” /Eva Schmith

Som medstifter af Censurrapporten tilbage i 90’erne og derfor “nøje følgende” ytringsfrihedens vilkår gennem årene, erindrer jeg ikke noget tidspunkt i nyere tid, at vores ytringsfrihed har været mere truet og under konstant angreb end den er i disse år.
Denne såkaldte “påvirkningslov” er nok det mest fundamentale skud for boven, vores ret til at tænke og tale frit har været udsat for.

Lad os slå fast med det samme: “Påvirkningsloven” er en gummilov, som kan ustrækkes efter statens behov og behag.
Uddrag af lovforslag:
“3.3.2. Påvirkningsvirksomhed skal efter lovforslaget forstås som virksomhed, der udøves med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse. I begrebet påvirkningsvirksomhed ligger, at virksomheden har til formål at få nogen til at mene noget bestemt eller foretage en bestemt handling. Påvirkningsvirksomheden skal være rettet mod beslutningstagning eller den almene meningsdannelse for at være strafbar, og den kan være rettet mod beslutningstagning eller den almene meningsdannelse både i Danmark og i udlandet.”

( den sidste sætning kan få én til at mistænke, at lovforslaget er bestillingsarbejde fra fx Nato. Men det ved vi ikke …. endnu, men vi kan jo holde øje med vores EU-naboer om der foreligger eller kommer lign. lovforslag i den kommende tid ).

Men tilbage til det vi ved.

Forestil dig, at du vil argumentere for, at det russiske folk på ingen måde ønsker at agere agressivt overfor vesten – fordi du mener at de ligesom andre folkeslag dybest set og inderst inde “blot” ønsker at leve i fred og fordragelighed … som alle andre mennesker på vores planet. Og, at du mener og fremfører i offentlige blogs/debatfora etc., at vestens retorik, oprustning og anspændte fjendebilled bidrager til og kun har til formål, at eskalere spændingsniveauet mellem øst og vest.

Forestil dig så, at Putin fremfører samme pointer mhp.,at reducere vestens oprustning og propaganda mod Rusland. Dette har han faktisk gjort i et interwiev med vestlige nyhedsmedier, hvor han gentagende gange sagde således: “jeg ved ikke hvad jeg skal sige – hvor mange gange jeg skal sige det – eller hvordan det skal formuleres så I forstår, at Rusland ikke har nogen agressive hensigter ift. vesten.
Pointen i dette er ikke om Putin taler sandt; men at din argumention nu er i samklang med Ruslands interesse og det arbejde man må formode deres efterretningstjeneste osv. udøver i det skjulte.

Du har nu gjort dig skyldig i forsøg på påvirkning af den almene debat – i et andet lands tjeneste.
( straframme – under skærpende omstændigheder – er 12 år )

Alene tilstedeværelsen af “Påvirkningsloven” vil – alt andet lige – medvirke til at skabe en indre bekymring/frygt for, om man nu ved sit debatindlæg og synspunkter er i gang med at “påvirke” …. og hvis i tvivl …. undlader man. Avs …. ikk’ ?

I lovforslaget fremføres/indrømmes det sort på hvidt, at “Påvirkningsloven” ér en indskrækning af ( i hvert fald ) den materielle ytringsfrihed . Alligevel konkluderer man ( sort på hvidt ), at lovforslaget ikke berører grundlovens §77 …

Lovforslaget § 108 Påvirkningslov her.

Se dokumentaren her ( Bjørn Elmquist, Eva Smith, Preben Wilhjelm ).

Dette indlæg blev udgivet i Samfund. Bogmærk permalinket.

En kommentar til … at påvirke samfundsdebatten … §108

  1. Mads skriver:

    Grundlovens § 77 :
    “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

    Juridisk skelner man mellem formel, materiel og reel ytringsfrihed:

    • Formel ytringsfrihed er forbud mod forudgående indgreb, altså f.eks. censur. Blandt den juridiske sagkundskab er der bred enighed om, at denne er til stede i dansk lovgivning og retspraksis.
    • Materiel ytringsfrihed er retten til efterfølgende ansvarsfrihed for sine ytringer. Her er den juridiske sagkundskab mere delt. En traditionel opfattelse i dansk jura har været, at Grundloven ikke giver grundlag for en materiel ytringsfrihed, og at man derfor teoretisk set kan pålægge ansvar for alt ved lov. Andre mener at denne opfattelse ikke helt holder i dag, hvor andre – nyere – forfattere beskriver en vis form for materiel ytringsfrihed. Eksempelvis skrev Peter Germer (tidligere professor ved Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, i dag pensioneret) i 1973 en doktorafhandling med titlen: Ytringsfrihedens væsen, hvor han med inspiration især fra den amerikanske retspraksis, gav udtryk for, at grundloven kan tolkes således at den også yder en fuld beskyttelse for den materielle ytringsfrihed i offentlige anliggender, og ikke udelukkende en formel ytringsfrihed. Afhandlingen mødte voldsom kritik fra bl.a. juristen Alf Ross, men hans konklusioner har i den senere tid fået mere anerkendelse – også i form af støtte i retspraksis og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
    • Reel ytringsfrihed er muligheden for at komme til orde – f.eks. få optaget et læserbrev eller blive hørt, uanset om man har afvigende meninger eller tilhører en marginal gruppe. Der er ikke enighed om, hvorvidt reel ytringsfrihed kræver at alle har lige ret til at få deres mening frem. I Danmark gælder visse alsidighedskriterier for radio og tv, og for dækningen af valg i tv er der helt faste regler om at alle partier skal præsenteres.
    ( Wiki )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *