Burka-tvang vs. burka-forbud = same shit

Burka-tvang vs. burka-forbud = same shit, som begge er udtryk for totalitær tankegang.
Med d.d. ikraftræden af burkaforbud lægger beslutningstagerne ( you know who ) en falliterklærende og afgrundsdyb afstand til den danskhed vi historisk er rundet af. Oplysning, frihed for Loke såvel som for Thor, og atter oplysning. Vi er ikke et bange folk – vi har lært at stille spørgsmål til dogmerne og autoriteter. Vi er vokset op med “Kejserens nye klær” . Vi udstiller og latterliggør oppustede og selvhøjtidelige magtpositioner. Det er en del af vores dna. Danskhedens naturlige hovedvej har altid været, at angribe ondets rod og afvente symptomernes forfald. Men, meget udansk, har vi ift. beklædningsfriheden nu valgt at stresse symptomerne istedet for at stress-teste religionerne….. med sund fornuft. Få dem pillet ned fra piedestalen.
Forbudet lægger endnu et bekræftende lag til den frygttsunami der skyller ind over danskerne fra populistiske døgenigte i disse år.
Men tar’ vi udgang i sande danske værdier er der ikke en døjt at være bange for. Oplysning – samtale – humor – oplysning har bragt os langt. Hvorfor stoppe op nu ?

Dette indlæg blev udgivet i Samfund. Bogmærk permalinket.