Pigen fra Kundby

Kundbysagen om den 15 årige, nu terrordømte, pige er på alle måder tragisk og ulykkelig.
En pige, som igennem hele sin opvækst får “stene for brød” . Som anbragt udenfor hjemmet kæmper en tapper kamp for at finde identitet og ståsted. En pige med hudløsheden uden på tøjet og alligevel altid med en fremstrakt hånd . Ingen i “systemet” tog i mod håndtrykket….”systemer” kan ikke føle ansvar…..Nu er hun dømt efter vores terrorparagraf .
Hun skriver meget. På hendes teenageblog kan man ved selvsyn se hvor tit hun rækker hånden ud og næsten undsskyldende ber’ om, at nogen kan hjælpe hende til et ståsted – en indre platform hvorfra hun kan manøvrere.
Et lille klip fra bloggen skrevet i 2015 – hvor hun skriver om forskellene på plejefamilie og opholdssted:
>”Når man som barn eller ung bliver placeret på et opholdssted, føles det (efter min egen oplevelse) at der er mindst 100.000 tusind nye ting, OG MENNESKER at forholde sig til.
Og på opholdssteder møder der jo forskellige folk ind næsten hver dag, også kan det godt være lidt svært, at huske bl.a. navnene på dem alle. ( Efter 7 måneder kunne jeg stadig ikke alle navne…Piinligt!!)
Og når der er så mange nye mennesker hver dag, kan det også godt være lidt svært at skabe relationer.
Selvom man er blevet fjernet hjemmefra, behøver man stadig nogle til at være forældre i ens liv. Og det opnår de fleste altså ikke på et opholdssted, hvor man skal dele med 20 andre. I’m sorry.”<
Hun foretrækker plejefamilie. Med stabile, kærlige og troværdige voksenrelationer.

Og her er pigens allerførste blog og velkomsthilsen:
>”Først, og fremmest velkommen til min blog.
Jeg hedder Nxxxxxxx, er 14 år, og bor på Sjælland.
Jeg har meget på hjertet som jeg gerne vil ud med.
Så der kommer nok en del forskellige ting, op på siden! 😉
Fk.s vil jeg tage emner op som dyremishandling, den nye skolereform, en selvfølgelig min hverdag! Så tag et kig med.. “<

Den pige der skriver dette “velkommen til verden” – er en pige…et barn, som livet igennem må opleve sig som fravalgt og dømt ude fra de sammenhænge hun vidste kunne give hende så meget . Hun fik “stene for brød”………indtil hun forvildede sig ind på islamisk stats chatservices.

Det blir’ ikke mere tragisk og ulykkeligt…..”et system kan ikke føle ansvar” .

Dette indlæg blev udgivet i Skole og samfund. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *