Heldagsskole…….ellers tak !

Heldagsskole…….ellers tak !
Et sundt, selvregulerende barn med naturlig spontan modstand mod urimeligheder vil føle stor trang til at sige fra overfor at få konfiskeret hele sin dag. Børn der bliver tvangsanbragt indefor skolemurene hele dagen vil opleve en trang til at sige fra. Denne sunde trang som vi udvikler gennem barndommen/ungdom vil få et tungt usynligt låg på og i værste fald vil denne følelse få børnene til at føle sig forkerte eller utilpassede. De fælleskaber og sammenhænge som børn skaber af og med sig selv uden voksenovervågning er helt essentielt og basalt. Og voksenverdenen vil aldrig være i nærheden af, at kunne erstatte/matche den frihed og dermed menneskelige udvikling som børn har og oplever i deres egen tid. Her er de voksne som elefanten i glasbutikken. Børn er grundlæggende ikke bange og bekymrede. De besidder en grundlæggende tillid til deres eget liv, leg, læring kammerater og liv. Og, det er ikke børnene der går i angstmode hvis der ikke er en “nytte-formel” på al deres gøren og laden. Det er de voksne. Nu er de voksne så blevet bange for kineserne, Budgetkontoen, BNP ‘et , you name them – og derfor skal ungerne have konfiskeret deres barndom – og stranguleret deres iboende evne til at sige fra. 

Dette indlæg blev udgivet i Skole og samfund. Bogmærk permalinket.